God morgen til onsdagens Business-overblik i nyt og klarere design!

Lad os komme i gang:

Lønreguleringer flere gange om året har betydet, at kvinder nu tjener mere end mænd hos medicinalgiganten Novo Nordisk.

Det opsigtsvækkende resultat kan læses af en analyse fra revisions- og konsulenthuset Deloitte, som har opgjort løbgabet i 21 af de 25 virksomheder med de mest handlede aktier herhjemme, C25, skriver Finans. I virksomhederne svinger løngabet mellem kvinder og mænd mellem -3 og +38 procent.

Lønforskellen mellem kvindelige og mandlige ansatte hos Novo Nordisk er nu på tre procent i kvindernes favør målt på tværs af stillingsniveauer, stillingsbetegnelser og geografi. Ifølge Danmarks Statistik tjener danske kvinder generelt 12,3 procent mindre end danske mænd.

Hver tredje måned gennemgår Novo Nordisk de ansattes lønninger for forskelle for at sikre, at »personer med lignende roller og ansvar får en retfærdig kompensation, uanset baggrund, løn eller etnicitet«.

Status på markederne

Dagens vigtige

Med »nederdrægtig« metode narrer falske bankbude ældre. På blot et døgn blev tre kvinder fra Nordskælland ofre for et grænseoverskridende bedrageri i deres hjem. Hver måned bedrages op mod 200 danskere af en »mand fra banken«, der udnytter ældres tillid og sender falske bude for at hente betalingskort og værdier. 

Det er en »uhyggelig og intimiderende« form for svindel, lyder det fra Finans Danmark over for Berlingske Business.

**

Vestager spår en »gylden tidsalder« for Europa. Donald Trump har permanent skadet forholdet mellem EU og USA, mener den magtfulde, tidligere danske EU-kommissær Margrethe Vestager. 

Hun forudser en »gylden tidsalder« for Europa, fordi situationen kan fremtvinge reformer, som ikke tidligere har været politisk mulige. »Europa udvikler sig, når der er krise. Men når der ikke er krise, så tager vi i sommerhus, og vi får ikke gjort det, vi burde,« er Vestagers vurdering ifølge Børsen.

**

Utilfreds aktionær vil stoppe bankfusion. En aktionær, som for en måned siden fik udskiftet hele bestyrelsen i en anden virksomhed, forsøger nu at stoppe en bankfusion ved at gennemtvinge ændringer i Nordfyns Bank ved at samle stemmer forud for generalforsamlingen 18. juni, skriver Finans. 

Jakob Have ejer gennem kapitalforvalteren Nordic Compound Invest mindre end fem procent af Nordfyns Bank og mener ikke, at aktionærerne får den rette pris for aktierne i fusionen med Fynske Bank.

**

Han splittede dansk industrigigant til atomer – nu bor virksomheden på anden sal i Brøndby og er 30 milliarder værd. Nilfisk-støvsugere, Nimbus-motorcykler og kabler, der lagde fundamentet for telefonnettet, blev skabt i samme danske virksomhed. Men pludseligt skyllede globale forandringer ind over den traditionsrige virksomhed og gjorde det nødvendigt at splitte industrigiganten op i små bidder, skriver Berlingske Business.

**

Trumps straftold er nu fordoblet. USA har klokken 6.01 fordoblet straftolden på stål og aluminium til 50 procent.

Business-overblikket holder ferie torsdag og fredag i denne uge. God dag!

En amerikansk fordobling af importtolden på stål og aluminium fra 25 til 50 procent er onsdag morgen klokken 06.01 trådt i kraft.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

USA's præsident, Donald Trump, varslede forøgelsen fredag i sidste uge under et besøg hos stålproducenten U.S. Steel i delstaten Pennsylvania.

- Vi vil forhøje told på stål fra 25 procent til 50 procent, hvilket vil sikre stålindustrien yderligere, sagde præsidenten i talen til stålarbejderne i U.S. Steel.

Samme dag meddelte Trump på sit sociale medie, Truth Social, at også tolden på aluminium ville blive forhøjet.

Tirsdag aften underskrev Trump så det dekret, der formelt øger tolden på import af de to metaller, efter at han i marts indførte en told på 25 procent.

Økonomisk rådgiver i Det Hvide Hus Kevin Hassett forklarer, at der ligger beregninger til grund for toldforøgelsen.

- Vi begyndte på 25 (procent, red.), men efter at vi havde læst endnu mere på tallene, indså vi, at det var en stor hjælp, men der var behov for endnu mere hjælp.

- Derfor begynder vi med 50 (procent, red.) fra i morgen (onsdag, red.), siger Kevin Hassett ifølge Reuters.

Toldforøgelsen gælder for alle lande med undtagelse af Storbritannien, der har aftalt en toldpause på 90 dage med USA. Storbritanniens aftale med USA gælder som minimum frem til 9. juli.

Tirsdag har Mexico anmodet om at blive fritaget for ståltolden på 50 procent. Økonomiminister Marcelo Ebrard mener ikke, at fordoblingen giver "mening", da USA eksporterer mere stål til Mexico, end USA importerer.

USA-chef hos brancheorganisationen Dansk Erhverv, Søren Friis Hansen, sagde i sidste uge, at toldforhøjelsen på stål og aluminium vil påvirke allerede ramte danske virksomheder.

- Eskalationen fra Trump rammer danske virksomheder, som producerer komponenter og varer i metal til det amerikanske marked, hvoraf mange allerede er hårdt ramt.

- Indirekte er det med til at hælde yderligere kølervæske på den økonomiske optimisme i USA, skrev Søren Friis Hansen i en kommentar.

/ritzau/

Hver dag bliver næsten syv danskere udsat for den grænseoverskridende metode.

En »mand fra banken« ringer og foregiver, at vedkommendes betalingskort er ved at blive misbrugt, og at opsparingen er i fare for at falde i de forkerte hænder.

Men svindlen er først lige begyndt.

Manden i telefonen vil sende et bankbud ud for at hente kortet og koden og bringe det i sikkerhed i banken.

Herefter bliver kortet lænset.

Ofte lykkes det også svindlerne at overtale ofrene til at udlevere smykker og andre værdigenstande under påskud af at ville hjælpe.

Sådan er knap 600 danskere blevet svindlet i årets første tre måneder af falske bankbude, der franarrer danskerne millioner i deres eget hjem.

Det viser nye tal fra bankernes interesseorganisation Finans Danmark.

»Det er uhyggeligt og grænseoverskridende, når svindlere tropper op i folks eget hjem og tager nogle ting ud af ens varetægt og påstår, at de kan opbevare dem sikkert,« siger digitaliseringsdirektør Michael Busk-Jepsen, som advarer mod den »intimiderende« svindel.

Mens det sidste år var omkring 160 danskere, der hver måned blev ofre for svindlen, er det nu knap 200, der snydes af de falske bude.

På tre måneder lykkedes det svindlerne at slippe afsted med samlet 8,4 millioner kroner, hvilket svarer til 2,8 millioner kroner om måneden i gennemsnit.

Sidste år endte i gennemsnit omkring to millioner kroner hver måned i de kriminelles lommer.

Selvom både antallet af sager og beløbet, der stjæles, tilsyneladende er stigende, er meldingen fra bankerne, at udviklingen er »stagnerende«.

Det fortæller Michael Busk-Jepsen, som henviser til, at der endnu ikke kan sammenlignes, da tal for andet kvartal endnu ikke er indhentet.

Særlig gruppe i fare

At kriminelle udgiver sig for at være bankbude, er dog fortsat en relativt ny type svindel, som har taget fart det seneste år.

Det er en atypisk form for bedrageri, da kriminelle hidtil har foretrukket at svindle på afstand, lyder det.

»Man kan forestille sig, at der kommer mere af denne her kriminalitet, hvor de kriminelle bliver mere risikovillige,« vurderer Michael Busk-Jepsen.

For samtidig er mængden af såkaldt netbanksvindel faldende. Som Berlingske tidligere har beskrevet, endte knap 7.000 bankkunder sidste år med at blive manipuleret til at overføre penge til kriminelles konti, mens det året før var over 9000.

Tallene viste imidlertid også, at »bekendt i knibe-svindel«, hvor svindlere udgiver sig for at være en ven, bekendt eller et familiemedlem, der akut mangler penge, har været i voldsom vækst.

Mens der i 2023 blev anmeldt omkring 500 sager, steg antallet til knap 3.900 sidste år. En stigning på over 600 procent.

Og uanset om det er falske bankbude, netbanksvindel eller »bekendt i knibe«-svindel, så udnytter svindlerne ofrenes tillid til samfundet fortæller Michael Busk-Jepsen.

Det ses hos de falske bankbude, hvor fremgangsmåden ofte den samme.

Typisk er svindlerne unge mænd, der arbejder i grupper, hvor én ringer og udgiver sig for at være fra ofrets bank, mens en anden møder op foran vedkommendes hoveddør.

De er ofte tillidsvækkende og bliver hele tiden bedre og bedre til at finde på troværdige historier, som får ofrene til at tro, at de bliver hjulpet af svindlerne.

Og det er særligt en gruppe af danskere, som de falske bankbude går efter, lyder det fra Finans Danmark.

»Når man kigger på politiets meddelelser, kan vi se, at det virker som systematisk svindel, der bliver begået af flere kriminelle i forening, og noget man har specialiseret sig i,« siger Michael Busk-Jepsen og fortæller, at ofrene typisk er over 80 år.

»Der er desværre nogen derude, som har udset sig denne her målgruppe og systematisk går efter dem. Vi ser heldigvis også, at politiet får nogle af de her gerningsmænd anholdt og dømt,« tilføjer han.

Senest i starten af maj blev en 25-årig mand fra Rødovre dømt for bedrageri efter at have franarret 15 ældre kreditkort og koder i blandt andet Varde- og Esbjergområdet.

Af en pressemeddelelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi fremgår det, at manden på knap 14 dage fik udleveret kontanter og hævede pengebeløb for omkring 360.000 kroner.

Truet til at udlevere smykker

Selvom flere unge mænd er blevet fanget og dømt, bliver talrige ældre danskere fortsat bedraget af de falske bankbude, lyder det fra Finans Danmark.

Et billede, der bekræftes af en række af politiets døgnrapporter, som Berlingske har gennemgået.

Eksempelvis anmeldte tre ældre kvinder fra Nordsjælland i midten af marts tre næsten enslydende bedragerisager.

Her blev en 82-årig kvinde fra Gentofte ringet op af »Martin«, der udgav sig for at være fra hendes pengeinstitut og sendte en mand ud til hendes adresse for at afhente kreditkort og kode.

Kort efter blev et større beløb hævet på hendes konto, fremgår det af døgnrapporten.

Samme dag troppede en mand op foran en 83-årig kvindes hoveddør i Humlebæk. Hun forklarede siden til politiet, at hun var blevet truet til at udlevere sit betalingskort og smykker til manden, der ligeledes påstod at komme fra hendes bank.

Typiske eksempler på, hvordan de falske bankbude opererer.

»I de her sager er det ældre mennesker som er vant til at fæstne tillid til yngre personer, og den tillid kan man desværre misbruge. De tror oprigtigt, at de bliver hjulpet, men i virkeligheden bliver de svindlet på den mest nederdrægtige, uhyggelige og intimiderende vis,« siger Michael Busk-Jepsen.

Både politiet, Finans Danmark og bankerne selv – herunder Nordea – har advaret mod svindlen og understreger, at bankerne aldrig vil sende bude ud til deres kunders adresser.

Derfor opfordres pårørende til at tale med forældre og bedsteforældre om at være på vagt.

For når man først har udleveret betalingskort, kode og smykker, er det for sent at stoppe svindlen, og pengene er som regel tabt, fordi man selv har overladt sine værdier til de kriminelle.

Klubben af verdens rigeste er blevet større. Men i Danmark er flere røget af listen.

På trods af pæne afkast på aktiemarkederne sidste år har flere af de rigeste danskere haft svært ved at holde på millionerne målt i dollar.

Det fremgår af den årlige World Wealth Report, som konsulentfirmaet Capgemini står bag.

Antallet af danskere, der sidste år havde en investerbar formue på mere end en million dollar, er faldet med 2,3 procent sammenlignet med 2023.

Det betyder, at 2.840 danskere er gledet ud af den eksklusive klub af verdens allerrigeste, der på verdensplan tæller 23.413.200 personer ifølge rapporten.

For at kunne kalde sig dollarmillionær skal man have en likvid formue, der svarer til mindst en million dollar. Det svarer til cirka 6,5 millioner kroner.

På europæisk plan svandt populationen af dollarmillionærer ind sidste år.

»Nedgangen i Europa var drevet af økonomisk stagnation i nogle af de største lande, herunder Storbritannien, Frankrig og Tyskland, hvor henholdsvis 14.000, 21.000 og 41.000 personer mistede deres status som dollarmillionærer,« siger Søren Luplau-Pagh, der er administrerende direktør i Capgemini Danmark.

Søren Luplau-Pagh bider også mærke i, at der var en mindre tilbagegang af dollarmillionærer i Danmark, selv om der generelt set var pæne afkast på aktiemarkedet i 2024.

»Men den samlede formue, de 117.050 rigeste danskere sidder på, er dog stort set uforandret og svarer omregnet til 1871 milliarder kroner. Det ser ud til, at tendensen er, at rigdom konsolideres hos de allerrigeste, og det er også det, vi ser i Danmark,« siger han.

Tallene fra 2024 viser, at der var 117.050 dollarmillionærer i Danmark. Størstedelen af danske dollarmillionærer råder over en investerbar formue på mellem en til fem millioner dollar. Den gruppe omfatter 109.420 danskere.

7.270 danskere er i gruppen over dollarmillionærer, der råder over fem til 30 millioner dollar. De ultrarige, som råder over mere end 30 millioner dollar, omfatter 360 danskere.

De 360 ultrarige danskeres investerbare formue har samlet rundet 26,7 milliarder dollar. Det svarer til omkring 175 milliarder kroner.

Antallet af dollarmillionærer i Danmark ligger stadig under 2021-niveauet, hvor der i alt var 123.300 danskere med en investerbar formue på mere end en million dollar.

På globalt plan voksede andelen af de allerrigeste også sidste år.

»Denne kategori af velhavere, der har en formue på mere end 30 millioner dollar, voksede sidste år med 6,2 procent,« siger Søren Luplau-Pagh.

/ritzau/

Nigeria importerer køer fra Danmark som en del af en plan for at blive mere selvforsynende med mælk.

Nigerias minister for kvægbrug, Idi Maiha, fortæller til nyhedsbureauet Reuters, at det afrikanske land vil fordoble mælkeproduktionen og begrænse en stor import af mælkeprodukter.

- Vores mål er ambitiøst, men opnåeligt: Vi vil fordoble Nigerias mælkeproduktion fra 700.000 ton til 1,4 millioner ton årligt inden for de næste fem år, siger han.

Selv om Nigeria har en af de største kvægbestande i Afrika, så producerer landets mere end 20 millioner køer ikke store mængder mælk og slet ikke nok til at imødekomme behovet.

Med et årligt forbrug på 1,6 millioner ton mælk må Nigeria derfor importere 60 procent af den mælk, som landets befolkning drikker.

En nigeriansk farm har ifølge ministeren for kvægbrug allerede importeret mere end 200 kvier fra Danmark.

Kvierne skal ifølge Idi Maiha bruges til at opbygge en stor besætning af malkekøer gennem "intensiv avl".

Det er ikke kun danske kvier, der skal hjælpe Nigeria med at nå målsætningen om en fordobling af mælkeproduktionen. Der arbejdes også på at forbedre kvaliteten af foder.

Det afrikanske land har for nylig registreret otte nye græsarter. Det er første gang i 48 år, at der er registreret nye græsarter.

Der er desuden udarbejdet en national strategi for animalske ressourcer.

Ministeren for kvægbrug har en forhåbning om, at Nigeria kan nå sine målsætninger.

- Vi har i forvejen mere end 20,9 millioner kvæg, 60 millioner får og 1,4 millioner geder, så vi starter ikke fra nul. Vi bygger på fra et stærkt ståsted, siger Idi Maiha.

Nigeria er Afrikas største land befolkningsmæssigt med omkring 230 millioner indbyggere.

/ritzau/

Google har sendt en nødopdatering ud til browseren Google Chrome, efter at der er opdaget en sårbarhed i browseren, som er blevet brugt i angreb.

Det skriver det amerikanske magasin Forbes.

Ifølge magasinet er det Google selv, som har opdaget fejlen, der kan påvirke samtlige tre milliarder brugere af browseren.

Over for B.T. understreger Peter Kruse, der arbejder med it-sikkerhed, vigtigheden af at opdatere sin browser.

I Danmark vil browseren for langt de flestes vedkommende opdatere sig selv.

- Det eneste, man skal gøre, er derfor ikke at afvise en opdatering, siger han til B.T.

Ifølge mediet Cybernews har Google markeret sårbarheden som "høj alvor" eller et 8,8 ud af 10.

Cybernews skriver, at den type fejl, der er tale om, betyder, at man vil kunne tilføje kode direkte til browserens hukommelse, hvilket ikke er hensigten.

Google skriver i et blogindlæg om opdateringen, at selskabet er bekendt med sårbarheden, men at man ikke vil oplyse detaljer om den, indtil flertallet af brugere er opdateret.

Google Chrome er en gratis internetbrowser, som blev udgivet i 2008.

Ifølge statistiksiden Statcounter har browseren aktuelt en markedsandel på omkring 66 procent på verdensplan.

/ritzau/

Det er ikke et hovedsæde for en af Danmarks største virksomheder, man forventer at finde, når man ankommer til en fabriksbygning i den sydlige københavnske forstad Brøndby.

Her er ikke en fashionabel reception, som mange store danske virksomheder ellers byder gæster velkommen med.

I stedet skal man selv studere skiltene på væggene for at finde ud af, at kabelvirksomheden NKT holder til på anden sal.

Her ligger en virksomhed med en 134 år lang og glorværdig historie, som har spillet en stor rolle i dansk erhvervsliv.

NKT voksede i alle retninger, men virksomhedens komplekse opbygning gjorde til sidst svært at finde en plads i det moderne erhvervsliv.

For næsten ti år siden blev en stor redningsaktion sat i søen I dag er NKT tilbage i det prestigefyldte danske aktieindeks C25, og investorerne prissætter den genopstandne kabelkæmpe til over 30 milliarder kroner.

Manden, som har stået i spidsen for det arbejde i de sidste ti år, hedder Jens Due Olsen, bestyrelsesformand for NKT. Det er ham, Berlingske møder på anden sal i fabriksbygningen i Brøndby.

»Vores hovedkontor er ikke stort, og vi er her, fordi vi en periode ikke tjente så mange penge,« fortæller Jens Due Olsen.

Han antyder dog, at industrivirksomhedens adresse står over for en opgradering.

»Jeg er ikke engang sikker på, at der er aircondition,« siger NKT-formanden.

Når det kan blive aktuelt med nye omgivelser og flytteplaner, er det, fordi virksomheden i øjeblikket vokser. Over de seneste fire år har NKT ansat 2.000 nye medarbejdere og beskæftiger nu flere end 5.400 ansatte på tværs af Europa.

Udrullede telefonnettet

Det er langt fra de flere end 9.000, som arbejdede i NKT i industrigigantens storhedstid, men dog helt andre tal end dem, den unge erhvervsmand H.P. Prior havde under sig, da han i 1891 etablerede virksomheden, som han kort tid efter døbte »Nordiske Kabel- og Traadfabriker«, eller i daglig tale NKT.

Efter en stille begyndelse i det indre København, rykkede virksomheden til Frederiksberg og herfra opfandt man det såkaldte Pupin-telefonkabel – en opfindelse, der var afgørende for udrulningen af telefonnettet i større danske byer.

Succesen voksede. I 1944 købte NKT en fabriksgrund i Brøndby for at finde bedre plads til virksomhedens udvikling.

Herfra udnyttede NKT for alvor de nye muligheder, som elektrificeringen af samfundet gav. Og i efterkrigsårene voksede virksomheden til et moderne industriforetagende med aktiviteter i mange lande.

NKT var efterhånden blevet en virksomhed med mange uensartede forretninger inden for kabelproduktion, og i slutningen af 1980erne blev støvsugervirksomheden Nilfisk overtaget.

Det skete efter en belejring af finansmanden Klaus Riskær Pedersen, som havde forsøgt sig med en fjendtlig overtagelse af virksomheden.

I stedet blev NKT den nye ejer af Nilfisk, der i allerede i 1910 havde patenteret den første elektriske støvsuger i Europa og tidligere stået bag den berømte danske Nimbus-motorcykler.

Indviklet og kompleks

Virksomheden var nu blevet så kompleks, at man indsatte et holdingselskab som øverste ledelse og samlede det hele under navnet NKT Holding.

Det var her, Jens Due Olsen trådte ind som formand i 2013.

»Da jeg overtog formandskabet, talte vi om, hvordan vi kunne gøre tingene anderledes. Det var utilfredsstillende, at hver gang vi skulle gøre noget, skulle det gå gennem holdingselskabet. Det var simpelthen blevet for ineffektivt,« siger Jens Due Olsen.

Der var mange problemer ved den opbygning, især var aktiemarkedet langtfra begejstret for tunge konglomerater, så aktierne måtte sælges med rabat.

»Vi kiggede på, om der rundt om i verden var konglomerater, som ikke havde en rabat. Vi kom frem til, at vi var meget langt fra at være et selskab, som kunne undgå discount, »siger Due Olsen.

Samlet var konklusionen klar.

»Holdingselskabet havde ikke længere en rolle, og vi blev enige om, at selskaberne skulle ud og stå egne ben,« siger Jens Due Olsen.

Længe var der ellers ingen, som tænkte meget over de indbyggede problemer i såkaldte konglomerater, som er betegnelsen for store virksomhedskonstruktioner med mange forskellige forretninger.

Lave renter og simple regnemetoder

Langt op i 1960erne nød de fortsat popularitet. Den tids lave renter og mere simple metoder til at værdisætte aktier var blandt hovedforklaringerne.

Konglomeraterne var en overgang så dominerende, at den amerikanske avis Saturday Evening Post i 1968 skrev en klumme om, at »det teoretisk kunne være muligt, at USA en dag ville blive til én gigantisk virksomhed«. Altså ét stort konglomerat.

Men sandheden var, at konglomeraterne var ineffektive og svære at styre. Ofte handlede det mere om magt og om at bygge store forretningsimperier end om at skabe afkast til ejerne.

Men da investorerne for alvor begyndte at regne på værdien af konglomeraterne og sammenligne dem med enkeltstående virksomheder, skete der noget.

Mange konglomerater blev splittet op, og kun de allerstørste, som den amerikanske gigant General Electric så ud til at kunne modstå forretningsverdenens nye love. Konglomeratets legendariske topchef Jack Welch formåede langt op igennem 1980erne og 1990erne at blive ved med at skabe værdi for aktionærerne.

Men hans tid er også forbi, og General Electric er i dag en skygge af sig selv. Det samme gælder tyske Siemens og mange andre.

Herhjemme har vi været vidne til, hvordan ØK er faldet fra at være Danmarks største virksomhed i begyndelsen af 1980erne til i dag at være revet i stumper og stykker.

Også andre store danske virksomheder som Mærsk, GN Store Nord og FLSmidth har gennemgået lignende opgør med konglomeratstrukturen – præcis som NKT.

Begyndte med at købe mere

Jens Due Olsens første tid som formand for NKT begyndte ikke med frasalg, men med opkøb.

Problemet var nemlig, at kabelvirksomheden, som skulle være fremtidens kerneforretning, var for lille.

Løsningen kom i 2016, da NKT købte den store svenske ingeniørkoncern ABBs kabelforretning for mere end fem milliarder kroner.

»Udfordringen var, at vi skulle have den rigtige mulighed med kabelforretningen, og det fik vi, da vi fik mulighed for at købe ABBs kabelforretning, som siden skulle vise sig at være et fuldstændigt fantastisk køb for os,« siger Jens Due Olsen.

Da handlen var på plads, kunne Jens Due Olsen også for første gang informere omverdenen om, at NKTs tid som konglomerat skulle slutte. Planen var nu, at virksomheden stod foran en total opsplitning.

Farvel til Nilfisk

Kort efter blev alle koncernens kinesiske aktiviteter solgt, og i 2017 blev NKTs forretninger i bilbranchen afhændet.

Samme år kom den store meddelelse om, at Nilfisk – mere end halvdelen af forretningen – skulle børsnoteres separat. Siden fulgte frasalg inden for køreledninger til jernbaner, og sidste år blev datterselskabet NKT Photonics solgt. Dermed var NKT endelig blevet et fokuseret kabelselskab.

»I dag har vi en bestyrelse, som er fuldstændig skræddersyet til vores kabelforretning. Vi har nogle, som forstår vores kunder, nogle, som forstår vores teknologi, vores konkurrenter, og hvordan man sætter projekter sammen,« siger Jens Due Olsen.

Hvor meget tænker man over, at man er i gang med store forandringer i en gammel virksomhed?

»Der er noget vemodigt over det. NKT har en lang historie, og der er medarbejdere, som har været her i 35-40 år, og når man begynder at splitte det op, gør det ondt. Men man skal som virksomhed tjene penge, for ellers kan man ikke betale lønninger osv.«

Nogle vil måske mene, at der også er noget kynisk over det?

»Ja, men man skal nogle gange være kynisk og sige, at hvis den her virksomhed skal overleve, er man nødt til at gøre de her ting«

Spår stor vækst

Han står nu med en virksomhed, der på fem år næsten har fordoblet omsætningen til mere end 24 milliarder kroner og er gået fra underskud i 2020 til at tjene godt 2,5 milliarder kroner i fjor.

De tal kommer til at stige væsentligt i de kommende år, hvor NKT regner med en gennemsnitlig årlig omsætningsvækst på 14 procent frem mod 2028.

En af drivkræfterne er den efterspørgsel, som der er på avancerede kabler, som skal føre grøn strøm ud til forbrugerne.

»Hvis vi skal nå de globale klimamål i 2050, så skal der installeres omkring 80 millioner kilometer elnet frem mod 2040. Det er et helt tosset tal, og det er mere for at sige, at der over de næste mange år er underskudskapacitet på kabelproduktion,« siger Jens Due Olsen.

Han peger også på, at NKT har udviklet måder, som kan afsløre, hvis nogen forsøger at ødelægge kabler på havbunden. Det er en teknik, som skal være med til at modgå de angreb, der blandt andet har været på kabler i Østersøen.

Hele processen med at splitte NKT har langtfra været uden bump på vejen. I årene efter NKT havde købt sig til svenske ABBs kabelforretning, fulgte indtjeningen langtfra med. Investorerne flygtede fra selskabet. I efteråret 2018 lå værdien af hele NKT på to milliarder kroner.

Højere aktiekurs

Siden er kursen steget kraftigt. I dag er virksomheden mere end 30 milliarder kroner værd. Det kan blive til mere, forudser Jens Due Olsen. Han peger på, at virksomheden allerede kender ordrebogen frem mod 2028 og derfor også har et billede af, hvor meget selskabet kommer til at tjene.

»Når vi ikke har nogen gæld, og indtjeningen bliver mere end fordoblet, så er det oplagt, at der også sker noget med markedsværdien,« siger han.

I Jyske Bank er aktieanalytiker Janne Vincent Kjær enig i, at det grundlæggende ser lyst ud for NKT, selvom hun også peger på risiko. Hun vurderer, at der generelt er attraktive udsigter for udbygningen af vedvarende energi i Europa, hvor der ventes øget elektrificering.

»Det stiller store krav til udbygningen af elnettet i Europa, hvor der er behov for langt flere kabler. Og samtidig har vi set det store blackout i Spanien og Portugal, hvilket understreger, at der er behov for at gøre noget,« siger Janne Vincent Kjær.

Den store risiko er ifølge Jyske Bank-analytikeren, at NKT er en virksomhed med store projekter, hvor forsinkelser kan blive ufattelig dyre.

Det vil få større betydning i dag, end dengang virksomheden havde andre forretningsben, som kunne opveje svære tider.

»Det var en god idé at splitte virksomheden op. Men der har også været udfordringer. Opkøbet af ABBs højspændingsforretning kom, lige inden mange projekter blev udskudt og rykket år ud i fremtiden. Det var dyrt og gav problemer, fordi de ikke havde det andet ben med Nilfisk at læne sig op ad,« siger Janne Vincent Kjær.

På NKTs hovedkontor i Brøndby arbejder der omkring 200 ansatte.

Udvikler den danske virksomhed sig som planlagt de kommende år, kommer de måske snart til at indfinde sig i større og mere luksuriøse omgivelser.

Man kan kalde det Mette Frederiksens »Big Beautiful Bill«.

Præsident Donald Trumps evne til at iscenesætte sin politik som en gave til menneskeheden er svær at overgå. Det er imidlertid, hvad statsminister Mette Frederiksen (S) forsøger med sin hjertelige velkomst til NATOs kommende styrkemål.

»Jeg håber, at vi på NATO-topmødet i Haag bliver enige om at øge forbruget på forsvar til 3,5 procent samt 1,5 på modstandsdygtighed« lød det fra Mette Frederiksen efter topmødet i Vilnius mandag.

Socialdemokratiet har med støjende undtagelser det meste af efterkrigstiden været et parti, som er garant for Danmarks nære tilknytning til de vestlige demokratier inden for NATO. Statsministeren sætter trumf på, når hun ligefrem håber, at vi skal bruge 150 milliarder kroner om året på forsvaret, hvor de godt 100 milliarder er direkte militære udgifter og resten mere generelle udgifter til samfundssikkerhed.

Først ved NATO-topmødet i Holland i slutningen af juni får vi to streger under facit. Mon ikke det lander på de 150 milliarder? 

Det er ikke ved siden af at bruge referencen til Trumps »Big Beautiful Bill« i forhold til Danmarks oprustning, selvom USAs finanspolitiske udfordringer er de omvendt af de danske. 

Danmark har blot en statsgæld på 30 procent af BNP, mens USA har en uholdbar høj gæld på over 100 procent af BNP. Danmark havde et overskud på statsfinanserne på 4,5 procent i 2024 og USA et uholdbart underskud på over seks procent af BNP.

Uanset hvad er de beslutninger, som træffes om den militære oprustning i Danmark så enorme, at de ligesom Trumps økonomiske plan vil påvirke statsfinanserne og dansk økonomi i årtier frem. 

Blegner mødt med råderummet

Det lyder måske tilforladeligt med forsvarsudgifter på fem procent af BNP, for alt blegner næsten mødt med det svulmende finanspolitiske råderum. 

Ingen har rigtig fattet, hvor stor en omkalfatring af de offentligt udgifter, oprustningen er. 

Udgifterne til forsvaret udgjorde sidste år 3,9 procent af alle de offentlige udgifter, men vil med oprustningen stige til mindst 7,2 procent af alle de offentlige udgifter og 10,8 procent af de offentlige udgifter, hvis udgifterne til samfundssikkerhed medregnes. 

Der er tale om en tre- eller firedobling af forsvarets andel af de samlede offentlige udgifter på få år.

Derfor kan man godt forstå, at statsministeren gør sig den umage at varsle, at der vil komme en stor økonomisk plan til efteråret, fordi »det her kommer til at blive rigtig dyrt. Det er rigtig dyrt allerede,« som statsministeren sagde tirsdag. 

Det er den samme økonomiske plan, som udenrigsminister og Moderateres leder Lars Løkke Rasmussen (M) allerede varslede i februar.

Det er opløftende, at regeringens »Big Beautiful Bill« trods alt kommer med nogle små torne i modsætning til Trump og det amerikanske politiske system, som synes vaccineret imod at vise nogen form for økonomisk ansvarlighed. 

»Hver gang vi bruger en milliard på det danske forsvar, kunne den bruges på noget andet. Det kommer med et afsavn og prioriteringer,« sagde statsministeren mandag. Vi har hørt det samme fra den øvrige regeringstop.

Desværre er der ikke rigtig nogen, der tror på statsministerens og den øvrige regerings gentagne advarsler om, at der kommer en regning at betale, for det økonomiske råderum er eksploderet mellem hænderne på regeringen nærmest siden den tiltrådte i 2022.

I maj 2023 blev råderummet, som i forvejen var på 48 milliarder kroner, opjusteret med 16 milliarder, i maj året efter med 11,25 milliarder og så i februar i år med 21,25 milliarder. Finansminister Nicolai Wammen (S) har desuden netop varslet en ny markant opjustering af råderummet, fordi ikke mindst selskabsskatterne og aktieskatten vælter ind efter en revision af regeringens regnemodeller. 

Statsministeren har for mange måneder siden annonceret, at en af hendes prioriteringer er en langsommere indeksering af pensionsalderen. Alle går rundt om den varme grød, når det gælder spørgsmålet om afsavn og prioriteringer. Ingen har lyst til at gå ind i valgkamp med upopulære spareforslag, og finansministeren har i de netop overståede forhandlinger om kommunernes og regionernes økonomi sendt 5,5 milliarder kroner af sted til bedre sygehuse og mere velfærd.

I lyset af beslutningen om at bruge størstedelen af råderummet på at opruste forsvaret og øge bevillingerne til at holde velfærdssamfundet kørende er det tankevækkende at bladre regeringsgrundlaget fra 2022 igennem.

SVM-regeringen er ikke undfanget af ansvars- og krisebevidsthed, men i en lige så stor bevidsthed om at finde en balance mellem de enkelte partiers ønsker og krav. Derfor bygger regeringsgrundlaget på en målsætning om at sænke skatten danskernes indkomst og et skattestop.

Største udvidelse af den offentlige sektor siden 1960erne

Uanset om man elsker oprustningen af det danske forsvar, som i årtier har været så udsultet, at Danmark ikke kan forsvare sig selv, så er den enkle analyse af udviklingen på statsfinanserne, at SVM-regeringen står for den største udvidelse af den offentlige sektor siden slutningen af 1960erne. 

Ingen anden udgift i den offentlige sektor skal – indtil videre – reduceres for at finansiere et større forsvar eller de milliarder, som er blevet brugt på velfærd. Forsøgene på en afbureaukratisering ligner en planlagt fiasko forklædt som en sejrsfortælling. 

Da regeringens lavede sin skattereform i december 2023 ville den koste cirka ti procent af råderummet svarende til 6,5 milliarder kroner efter tilbageløb. Nu er skattelettelserne skrumpet til cirka fem procent af råderummet eller måske endnu mindre, mens der i krogene ligefrem tales om en mulig krigsskat, som kan ende med at rulle en del af skattelettelserne tilbage.

Venstre og Moderaterne sidder med en taberhånd. 

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Lars Løkke Rasmussen ville få alle vælgere til at tabe underkæben, hvis de ofrede forsvaret af Danmark til fordel for skattelettelser. På den måde er oprustningen af Forsvaret og den største udvidelse af den offentlige sektor siden 1960erne blevet en borgerlig mærkesag, fordi ingen – indtil videre – vil betale den politiske pris for at skære andre steder.   

Måske det er forklaringen på, at tre markante løjtnanter fra regeringspartierne, økonomiminister Stephanie Lose (V), erhvervsminister Morten Bødskov (S) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) for nylig i Berlingske åbnede for at fortsætte regeringssamarbejdet efter næste valg. 

Skal man tro på den økonomiske forskning, er der ikke rigtig noget håb om, at det bliver anderledes. 

To økonomer i den ansete økonomiske tænketank The Kiel Institute har studeret 150 års militære oprustninger i 22 lande. Indsigten fra forskningen er slående.

Stor militær oprustning, herunder både den britiske og tyske oprustning op til Anden Verdenskrig, har deres egne mønstre. Det klare mønster er, at oprustning altid finansieres ved at øge skatterne og øge den offentlige gæld. Det andet klare budskab er, at der ikke sker nogen dybere besparelser på velfærd eller sociale udgifter; det bedste man kan håbe på er en lidt langsommere stigningstakt.

Danmark har en lav gæld, så en lidt højere gæld kan gå an. Problemet er, at Danmark i forvejen har et tårnhøjt skattetryk. Generelt i Europa er situationen værre, fordi masser af lande slæber rundt på tyngende gæld og i eksempelvis Frankrig tårnhøje skattesatser. 

Kiel-Instituttet anbefaler en kur bestående af skatteforhøjelser, klapjagt på skatteunddragelse og en fastfrysning af overførselsindkomst som en vej til at bremse stigningen i gælden. Og imens skal regeringerne håbe, at den enorme og samtidige finanspolitiske ekspansion gennem øgede forsvarsudgifter øger væksten, skaber nye virksomheder og økonomisk dynamik, som sænker gældens andel af BNP.

Jeg er hverken klogere eller mere idealistisk end økonomerne i Kiel-Instituttet. Vækst er den eneste vej til at undgå alt for mange økonomiske ulykker, når oprustningen for alvor går i gang.

Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator

Hvis man står og mangler en masse kvadratmeter på en god adresse i Østerbro i København, så er der råd for det.

Mæglerselskabet Colliers har fået til opgave at finde en køber til ejendommen, der ligger på Øster Alle 33 - lige ud til Fælledparken og over for Parken.

Der er tale om det, der indtil nu har fungeret som ambassade for De Forenede Arabiske Emirater.

Men ambassaden står til at flytte, og dermed bliver de mere end 1200 kvadratmeter snart ledige.

- Den oplagte køber er for os at se enten en, der vil bruge ejendommen til beboelse, eller et firma, der står og mangler et domicil.

- Det sidste kræver godt nok en godkendelse fra kommunen, siger Ditlev Juul, der er erhvervsejendomsmægler hos Colliers.

Ejendommen blev senest handlet til en pris af 85,7 millioner kroner i august 2018, men det ligger ikke helt fast, hvad den skal koste i dag.

- Prisen er til forhandling, men den kommer under alle omstændigheder til at ligge højere end det, den nuværende ejer gav. Der er brugt rigtigt mange penge på at sætte ejendommen i stand, siger Ditlev Juul.

Ud over beliggenheden centralt på Østerbro og ud til Fælledparken fremhæver han også, at der følger 10-12 parkeringspladser med ejendommen, ligesom den også er indrettet med et højt sikkerhedsniveau.

Sikkerheden består blandt andet i indhegning, videoovervågning, separat vagthus og et sikkerhedsrum i kælderen.

Ejendommen var senest i medierne i 2022, hvor ambassadøren Fatema Khamis Al Mazrouei blev sendt til Norge og ambassaden lukkede.

I den forbindelse følte en række danske selskaber sig snydt, fordi de stod tilbage med ubetalte regninger for blandt andet ombygningen og vagtopgaver.

/ritzau/